Verdens Bedste Team er en skøn musikalsk fortælling med musik af Igor Stravinsky. Musikken smelter sammen med Lilja Scherfigs tekst og Lea Hebsgaard Andersens magiske illustrationer.
 


Nu er det tid til at familiens yngste tager de voksne med til koncert! 

Verdens Bedste Team er en skøn musikalsk fortælling med musik af Igor Stravinsky, udført på klaver og en masse flotte og funklende slagtøjsinstrumenter.

Ved denne lille times koncert smelter musikken sammen med forfatter Lilja Scherfigs forførende tekst og Lea Hebsgaard Andersens magiske illustrationer.

Koncerten er baseret på børnebogen Verdens Bedste Team (forlag: Jensen & Dalgaard), som kan købes i døren.

Lilja Scherfig er som billedbogsforfatter ikke bange for at tage fat i de mere svære sider af (børne)livet: Hvad sker der, når ens bror forandrer sig, og bliver lige så fornuftig som én selv? Hvem skal så male regnbuer på væggen og synge om lakridspibe-skibe?

Verdens Bedste Team er en historie om mangfoldighed, søskende-kærlighed og et glas underlige piller.

Hasse og Hanne er søskende. Og verdens bedste team, fordi de er så forskellige. Hanne er god til at læse bøger, siger far. Hasse er god til noget andet ... som far ikke lige kan forklare. Desværre begynder fars hænder at ryste, når f. eks. Hasse tegner læbestifts-blomster til wc-dromedaren på badeværelsets væg. Fars nerver hænger i en tynd tråd. Noget må gøres ...

Foto: Kristian Holm Daugaard
Illustration: Lea Hebsgaard Andersen

Type
Koncert
Målgruppe
For børn og deres voksne
Dato og Tidspunkt
5. oktober 2024Kl. 15:00 til 16:00
Sted
Performance
Pris
100 kr. for voksne, 0 kr. for alle under 18