Et sjovt og oplysende foredrag, hvor du kan lære kroppen og nervesystemet, at det er OK, at noget er ubehageligt.

Vi har vænnet os til, at alt skal være behageligt. Der er ikke noget, der må gøre ondt eller føles stressende. Vi tager varmt tøj på for ikke at fryse, vi spiser, før vi er sultne og undgår situationer, der kan virke skræmmende.

Hvis vi har vænnet os til aldrig at fryse, sulte, svede eller have høj puls, så bliver vi typisk meget utilpasse, når vi en sjælden gang imellem bliver udsat for forhold, der fremtvinger dette. Men du kan lære kroppen og nervesystemet, at det er OK, at noget er ubehageligt. For det skal gøre lidt ondt en gang imellem.

Til dette foredrag med David Owe - der både er uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole og psykolog (cand.psych.) fra Københavns Universitet - vil du få værktøjer til at 

  • Lære at træne nervesystemet til at udholde ubehag
  • Nedsætte stress og angst
  • Turde kaste dig ud i nye opgaver
  • Forstå fordelen ved eksponering af koldt vand.
     

Det er et sjovt og oplysende foredrag, og du bliver involveret som publikum. Du sidder ikke bare passivt og ser på, men deltager i øvelserne, så du kan mærke effekterne på egen krop med det samme.

Foredraget er udsolgt. Man kan skrive sig op på venteliste via linket. (Man har kunnet reservere op til 4 stk. billetter via linket). Bemærk, at billetterne skal afhentes i Arbejdernes Landsbanks filial torsdag den 12. maj eller torsdag den 19. maj i filialens åbningstid mellem kl. 10 og 16 (Falkoner Allé 62).

Type
Foredrag
Dato og Tidspunkt
Tirsdag 24. maj 2022Kl. 19:00 til 20:30
Sted
Performance
Pris
Fri entré