Kom med ind i et univers fyldt med brødkrummer, kærlighed, bedrøvelse, glæde og dans!
Toasten Der Bare Ville Danse er en humoristisk, fysisk forestilling for de små dansefødder, men også for de store træsko i størrelse 47.
Toasten ønsker sig kun EN ting! Han vil bare danse... Danse ligesom resten af sin familie. Det kan nemlig være svært at føle sig anderledes.
Forestillingen handler om, at du er god nok, præcis som du er, og er en kritik af præstationssamfundets urealistiske krav til børn og unge. Fortællingen ønsker at sætte gang i samtalen i børnehaven, hjemmet og skolen, så vi alle sammen kan huske på, at alle har stor værdi - på hver sin helt unikke måde. Også selvom vi allesammen er lidt slatne i osten indimellem.
Målgruppe: Børn i alderen 3-7 år og deres voksne
Varighed: 30 min
Det sprøde hold:
Danser og koreograf: Linette Stamp Christensen
Skuespiller: Sisse Gram de Fries
Komponist og lyddesign: Mai Skjødt
Koreografisk konsulent: Christel Klan Stjernebjerg
Dramaturgiske konsulenter: Betina Rex og Thea Kulavig
Kostumedesign: Diana Dybkær
Videoproduktion: GreatHouse