Vær med hjemme fra stuen til verdens sjoveste tegnelektion direkte fra KU.BE med Tormod Tegner!

Et ægte musikalsk tegneshow med tegnesange, tegnequizz og tegneskole! Find papir og tusch frem og vær med hjemme fra stuen!

Tormod Tegner står for den sjove tegnelektion i takt med rytmer og musik fra forskellige seje gæstemusikere. Tegneshowet sendes direkte fra KU.BE - og vi rykker lidt rundt i huset, fordi der er så mange skønne steder. 

Onsdag den 17. marts kl. 16 er temaet KUBISME. Tormod Tegner og Trolle, den kantede medvært, spiller på papkasser og kuber. Vi skal også se, hvordan man kan tegne firkanter og andre former! 
Location: Klatrelabyrinten. 


Hvad skal man gøre?
Det bliver både sjovt og lærerigt. Alt du skal gøre, er at finde papir og tusch frem og tune ind på vores livestream.
Linket til livestreamen kommer lige her på siden samt på vores youtubekanal og vores facebookside. 

Fantasi og kreativitet er nøglen! Der skal faktisk ikke andet til end et hoved, en idé, papir og tusch og tid til at fordybe sig. Så kan alle skabe et storslået resultat. Dyr, kasser, geometri, ost, sørøvere – ALT kan tegnes! Og Tormod viser jer hvordan.


Mere om arrangementet
Tormod Tegner synger OG tegner samtidig – til musik fra særligt udvalgte gæster. 

Koblingen af tegning og musik er langt fra tilfældig. Den ene form understøtter den anden. Børnenes følelser og sanser aktiveres direkte, og de oplever, at de lærer igennem kroppen.

Programmet indeholder

  • Tegnesange med klap og rytmik, dans og sang
  • Tegnequizzer
  • Tegneskole

Arrangementet bliver til i et samarbejde mellem START! Frederiksberg og KU.BE.

Vi glæder os til at se jer!


Flere datoer og temaer
Onsdag den 24. marts kl.16. Tormod Tegner og Jeppe fra Lille Nørd (DR) giver den på bølgegangs-sang og havdyrstegning. Mon ikke der kommer et skvulp og et sprøjt!
Location: PULS-salen. Tema: HAV

Onsdag den 31. marts kl. 16. Tormod Tegner, Chapper (DR) og Dj Myseost. Der skal tegnes om kap, og der skal laves tegne-rekord-forsøg! Det hele skal fejres med luft-tegneri til tegnesange - og i dagens anledning er der dannet et vaskeægte TEGNEORKESTER!
Location: Ved rutsjebanen. Tema: MUSIK.

Type
Livestream
Dato og Tidspunkt
Onsdag 17. marts 2021Kl. 16:00
Pris
Fri entré