Et ægte musikalsk tegneshow med tegnesange, tegnequizz og tegneskole! Find papir og tusch frem og vær med hjemme fra stuen!
Tormod Tegner står for den sjove tegnelektion i takt med rytmer og musik fra forskellige seje gæstemusikere.
Tegneshowet sendes direkte fra KU.BE - og vi rykker lidt rundt i huset, fordi der er så mange skønne steder.
Onsdag den 24. marts kl. 16 er temaet HAV. Tormod Tegner og Jeppe fra Lille Nørd (DR) giver den på bølgegangs-sang og havdyrstegning. Mon ikke der kommer et skvulp og et sprøjt!
Location: PULS-salen i KU.BE.
Hvad skal man gøre?
Det bliver både sjovt og lærerigt. Alt du skal gøre, er at finde papir og tusch frem og tune ind på vores livestream.
Linket til livestreamen kommer lige her på siden samt på vores youtubekanal og vores facebookside eller se stream i fuld HD på Youtube.
Fantasi og kreativitet er nøglen! Der skal faktisk ikke andet til end et hoved, en idé, papir og tusch og tid til at fordybe sig. Så kan alle skabe et storslået resultat. Dyr, kasser, geometri, ost, sørøvere – ALT kan tegnes! Og Tormod viser jer hvordan.
Mere om arrangementet
Tormod Tegner synger OG tegner samtidig – til musik fra særligt udvalgte gæster.
Koblingen af tegning og musik er langt fra tilfældig. Den ene form understøtter den anden. Børnenes følelser og sanser aktiveres direkte, og de oplever, at de lærer igennem kroppen.
Programmet indeholder
- Tegnesange med klap og rytmik, dans og sang
- Tegnequizzer
- Tegneskole
Arrangementet bliver til i et samarbejde mellem START! Frederiksberg og KU.BE.
Vi glæder os til at se jer!
Foto af Jeppe fra Lille Nørd: Sebastian Apel.