Lørdag den 2. september kl. 20 er der trippelkoncert i KU.BEs Performancesal, som ovenikøbet ligger på vores 7-års fødselsdag. Kom og nyd aftenen med os!
Tre koncerter, hvor elektronisk musik møder strengeinstrumenter - krydret med videokunst.
Aftenens headliner er Christian Fennesz (AT), som er anerkendt som en nøglefigur inden for elektronisk musik, hvor han bruger sin guitar samt synthesizers og laptops til at skabe komplekse, elektroniske lydbilleder, der både er beskrevet som postindustrielle maskinlyde og 'følsomme optagelser fra regnskovens insektliv' - og alt muligt indimellem. Hans brede internationale omdømme er blevet konsolideret gennem hans betydelige samlede bidrag til nye musikalske udtryk.
Zoe Efstathiou (G/SE) er en fabelagtig komponist, der opfører sit nyeste elektroniske værk med fokus på flygelets mange klangverdener - ledsaget af ny videokunst af Deniz Angelaki.
TSO (Turku Synth Club Opera Orchestra) (FIN) er en unik synthesizer-sekstet fra Turku, som opfører materiale fra Kuljuntaustas opera "Close The Border! Medvirkende: Ossi Hätönen, Jesse Juup, Markus Kaunismäki, Jaakko Penttinen and Teppo Toivonen under ledelse af Petri Kuljuntausta.
Trippelkoncerten er arrangeret af Sparkling Sound Festival, som præsenterer et program, der omhandler henholdsvis strengenes og den elektroniske tilgang til klang. Dette fokus udfoldes i tre optrædener i KU.BE, hvor der sker et samspil med elektronik og strengeinstrumenter - krydret med videokunst.
Sparkling Sound Festival starter dagen inden denne koncert - den 30. august - med et arrangement på Metronomen, Frederiksberg.
Projektet er støttet af Statens Kunstfond, Frederiksberg Musikudvalg, Kulturfonden for Finland og Danmark, William Demant Fonden, Koda Kultur, Art Music Denmark, Dansk Musiker Forbund, Dansk Artist Forbund og KU.BE.