Koncert: Surgery #1

Koncert
Oplev en sanselig koncertoplevelse, hvor lyd, videnskab og nyskabende instrumenter smelter sammen i en unik musikalsk udforskning.

Oplev den første i en koncertserie, der undersøger koncertformatet fra et videnskabeligt perspektiv, med værker, der beskæftiger sig med akustiske fænomener, kroppen og kirurgisk præcision.

Kernen i programmet er Ragnhild Mays nye værk Differences, opført af Ear Transplant. Værket benytter specialfremstillede, skulpturelle instrumenter, som er bygget til at skabe differenstoner, som er de ekstra toner, som vores ører opfatter, når to eller flere toner spilles samtidig, selvom de faktisk ikke produceres af instrumenterne.

Som supplement til dette nye værk præsenterer Cathy Van Ecks hendes værk Music Stands, der udforsker de lydlige muligheder i et objekt, som normalt opfattes som et rent praktisk redskab snarere end et middel til kunstnerisk udtryk.

I Axis Spirat af Bergrún Snæbjörnsdóttir omkranser fire musikere en bevægelig scenelampe, som konstant kaster lysende fragmenter ud i rummet. Lange toner flettes sammen med kirurgisk præcision i kontrapunkt til lyset i en rituel og intenst fokuseret performance.

Aftenen afrundes med et semi-improviseret værk skabt af de fire kernemedlemmer i Ear Transplant: Matthew Grouse (elguitar), Joss Smith (klarinetter), Jónas Ásgeir Ásgeirsson (harmonika) og Irene Bianco (slagtøj).

Arrangementet er produceret med støtte fra KODA Kultur, Beckett Fonden, Knud Højgaards Fond, Dansk Musiker Forbund, William Demant Fonden, Aage og Louis-Hansens Fond samt Hoffmann og Husmans Fond.

ENG

Experience the first concert in a series exploring the concert format through a scientific lens. 

Featuring works focused on acoustic phenomena, the body, and surgical precision, the program centers on Ragnhild May’s new piece Differences, performed by Ear Transplant using custom-built sculptural instruments that generate difference tones. 

The evening also includes works by Cathy Van Eck and Bergrún Snæbjörnsdóttir, and concludes with a semi-improvised performance by the core members of Ear Transplant.

Type
Koncert
Dato og tidspunkt
Lørdag 5. december 2026
Kl. 21:00 – 21:15
Sted
ZEN1
Pris
80kr. standard / 50kr. under 26 eller studerende