Vokal Kapital fylder KU.BE med musik
Koret består af omkring 30 sangere med en fælles passion for korsang og præsenterer et varieret repertoire af moderne danske sange i flotte 6-8-stemmige a cappella-arrangementer. Publikum kan blandt andet opleve musik af kunstnere som Andreas Odbjerg, Katinka, August Høyen, Pil, C.V. Jørgensen, Tina Dickow og Carpark North.
Vokal Kapital har rødder i Vanløse og kan føre sin historie mere end 40 år tilbage. I dag ledes koret af dirigent Simone Maja Pedersen, som sammen med sangerne skaber musikalske oplevelser præget af nærvær, energi og stærke vokale klange.
På scenen medvirker også korets faste samarbejdspartner, beatboxer Andreas Larsen, som tilfører koncerten en særlig rytmisk dimension.
Uanset om du er til pop, danske klassikere eller bare elsker levende musik, kan du se frem til en aften fyldt med sangglæde, fællesskab og vellyd.
Tid: Onsdag den 20. januar 2027 kl. 19.30
Pris: 130 kr. (billetter sælges i døren)
Kom og oplev Vokal Kapital i KU.BE og gå hjem med ny energi og musikglæde.