Dinosaure eller rumskibe? Ildspyende drager eller biler som kan rejse i tiden? Vi byder endnu et år velkommen til KU.BEs sommerbio, hvor vi hver torsdag hiver popcornmaskinen frem og viser film i børnehøjde. Hver dag har vi udvalgt to film, en til de små og en til de lidt større (Fra 11 år), og der er både gamle klassikere og nyere film på programmet. Du får seje silent-høretelefoner på hvor du selv kan skrue op og ned for lyden.
Så på med hyggetøjet, køb en sodavand i vores cafe og læn jer tilbage og nyd filmen, vi glæder os til at se jer!
Om dagens film
Kl. 10: Den onde Cruella de Vil vil gøre alt for at få fingrene i hvalpenes pels. Lykkedes det eller slipper de fri? Kom og find ud af det i tegnefilmen 101 Dalmatinere.
Kl. 13: Vi tager en tur i rummet, fyldt med aliens, robotter og fremmede planeter. Vi viser nemlig Star Wars spinoff filmen "Rogue One" (fra 11 år)
Sommerbio-program
For de mindste (ingen aldersgrænse)
- 6/7: Over hækken
- 13/7: 101 Dalmatinere
- 20/7: Madagascar
- 27/7: Grusomme mig
- 3/8: Shrek
For de store (anbefalet fra 11 år)
- 6/7: Mulan (2020)
- 13/7: Star Wars Rogue 1
- 20/7: Iron man 1
- 27/7: Tilbage til Fremtiden
- 3/8: 21 Jump Street
Vi følger de officielle anbefalinger i forhold til aldersbegrænsning, men det er op til forældrene selv at afgøre, om filmen er passende for jeres børn. Der kan selvfølgelig være forskel fra barn til barn, og derfor anbefaler vi, at man som forælder er opmærksom på, hvilke film som bliver vist de forskellige dage.
Institutioner kan møde op og deltage uden at aftale det på forhånd. Dog skal i booke hvis i ønsker at være i KU.BE udover filmen.