Fejlmeddelelse

Notice: Undefined index: field_type i preprocess__node__event() (linje 82 af /b14pool/sites/kube/prod/web/sites/all/themes/b14theme/template.node.php).
Hvordan går det med udviklingen af kulturen under coronaepidemien?

Se alle pointerne fra dagen i Tiny Tales' flotte simultan-tegning (tryk på pdf'en til højre) -->


Udvikler vi stadig vores institutioner i henhold til vores mål og visioner før corona? Eller er al udvikling druknet i tilpasningen til restriktioner og nye krav? Hvordan møder vi vores publikum, når institutionerne er lukket ned? Kan vi bruge noget fra corona-tiden, når vi er ude på den anden side?

KU.BE inviterer til et inspirerende eftermiddagsarrangement den 2. marts fra kl. 15.00-17.00. Fra kl. 17-18 serveres der tørre og våde forfriskninger, og der er mulighed for at tale videre i en uformel ramme. 

Fri entré med tilmelding (frist for tilmelding: 1. marts kl. 12) eller følg med på stream her

Arrangementet er for alle med interesse for kultur.

Program

Kl. 15.00: Velkomst
Introduktion til projektet Kulturpolitiske Benspænd ved Bo Vestergård Madsen, leder, Gerlev Center for Leg & Bevægelse og projektleder for Kulturpolitiske Benspænd i KU.BE.

Kl. 15.10: Det åbne kulturhus
Moderator Frederik Birket-Smith fra Strøm interviewer Christian Rottbøll, leder af KU.BE, og sætter projektet Kulturpolitiske Benspænd i relation til projektet Kulturen på Kanten og KU.BEs profil.

Kl. 15.30: Temaer og tendenser
Moderator Frederik Birket-Smith giver en rammesætning for dagens tema med udgangspunkt i sin egen institution Strøm.


Kl. 15.45: Pause
 

Kl. 16.00: Vi tager temperaturen på kulturen
Aktører fra forskellige dele af kulturlivet på Frederiksberg præsenterer deres aktuelle ståsted og problemstillinger i forhold til realisering af deres visioner og mål indenfor udvikling, herunder publikumsudvikling. Hør blandt andre:

  • Helle Jensen, Vicebibliotekschef, Biblioteket Frederiksberg
    Corona satte turbo på udviklingen af det digitale bibliotek og den virtuelle organisation. Opgaven nu er at bevare det bedste og bruge erfaringerne i nye sammenhænge i ’post-lockdown’.
     
  • Mads Højberg, Udviklings- og projektchef, Frederiksbergmuséerne
    På trods af, at corona-tiden har været præget af usikkerhed og svære beslutninger, har Frederiksbergmuseerne brugt tiden konstruktivt og udviklet mange nye formater.
     
  • Peter Møller, bestyrelsesformand i START! Frederiksberg
    Peter har gjort sig til ekspert i de tekniske udfordringer med streaming, og fortæller desuden om START!'s seneste tiltag med brug af UV-lys til sterilisering af rum.

Kl. 16.30: Fælles front
Vi debatterer, om der er behov for en fælles indsats overfor en specifik problematik. Er der udfordringer, som vi bedre kan tackle i fællesskab? 

16:50: Tak for i dag

Afrundning og konklusioner ved Frederik Birket-Smith og Christian Rottbøll.

Arrangementet er tilrettelagt af KU.BE og VESTERGÅRD KULTUR og gjort muligt gennem en filantropisk bevilling fra Realdania.

 

Dato og Tidspunkt
Onsdag 02. marts 2022Kl. 15:00 til 18:00
Sted
Performance
Pris
Fri entré med tilmelding