Sind og Fødsel inviterer til vores femte netværkscafé, som handler om stigma.  

Har du oplevet stigma i forbindelse med en efterfødselsreaktion/fødselsdepression?

Sind og Fødsel inviterer til vores femte netværkscafé som handler om stigma.  

Stigma er et vigtigt tema at diskutere i forhold til efterfødselsreaktioner/fødselsdepression, da det kan give os begreber for, hvorfor man fx trækker sig socialt, holder sin sygdom hemmelig eller i værste fald ikke opsøger behandling af angst for at blive stemplet fx af kommunen.

Stigma defineres i ordbogen som et ”negativt kendetegn” der fungerer som en slags ”socialt stempel”. Stigma kan komme udefra således at man kan blive ekskluderet af en gruppe hvis man fx lider af en psykisk sygdom. Men stigma kan også opstå indefra i form af selvstigmatisering så man fx trækker sig fra sociale relationer af frygt for eksklusion.  

Vi har inviteret Martin Marchman Andersen til at fortælle om stigmatisering og efterfødselsreaktioner. Han vil rejse spørgsmål som disse: Hvad er stigma, og hvorfor er stigmatisering farlig? Hvorfor stigmatiserer vi? Og kan vi af-stigmatisere?

Bagefter vil vi arbejde med temaet på en workshop, hvor vi sammen vil diskutere hvordan vi kan komme stigmatisering til liv.  


Om Martin Marchman Andersen
Martin Marchman Andersen er ph.d. og lektor på Statens Institut for Folkesundhed, SDU, hvor han forsker og underviser i blandt andet stigmatisering. Med penge fra blandt andet Danmarks Frie Forskningsfond undersøger han f.eks. hvad stigma er, og hvordan vi bedst kan måle det. Han udvikler og afholder også kurser til sundhedsprofessionelle i håndtering af vægtstigmatisering.  


Om Sind og Fødsels netværkscafeer
Sind og Fødsels netværkscafeer er et rum for at tale om efterfødselsreaktioner, og vi inviterer alle, der har en interesse i emnet til at deltage. Du er velkommen til at deltage, hvis du er eller har været ramt af en efterfødselsreaktion, eller hvis du er pårørende. Det samme gælder alle der har berøring med emnet professionelt eller på anden vis.

Arrangementet er gratis. Kom gerne i god tid, da der er et begrænset antal pladser.

Arrangementet er støttet af Nordea-fondens pulje ”Liv i det lokale”.

 

 


17.00 – indflyvning
17.30 – programstart oplæg
18.00 – spørgsmål
18.30 – pause
18.45 workshop og samtale
19.30 afrunding

Type
Offentligt møde
Dato og Tidspunkt
Tirsdag 20. maj 2025Kl. 17:00 til 20:00
Sted
KU.BE Lab
Pris
Fri entré