Hør om aktuel forskning i Grønland, dyk med ned i landskabet under isen, og hør om de videnskabelige ekspeditioners udfordringer og opdagelser siden 1700-tallet - ved Vivi K. Pedersen og Kristian Hvidtfelt.

Udforskningen af Grønland går langt tilbage i historien, hvor ekspeditioner har givet viden om bl.a. øens natur og kultur. Grønland udforskes stadig, fx for at klarlægge afsmeltningen af is, landskabet under isen og begges indflydelse på det globale havniveau.

Hør om nogle af de videnskabelige ekspeditioner, der lige siden 1700-tallet har været med til at forme vores forståelse af Grønlands natur og kultur. Hør særligt om de udfordringer, som ekspeditionerne mødte, og om deres videnskabelige opdagelser. Hvilke konsekvenser fik de for Grønlands befolkning, samfund og placering i Rigsfællesskabet og verden?

Efter pausen vil du få et eksempel på aktuel forskning i Grønland: Forskning i Indlandsisens afsmeltning. Hvor hurtigt smelter den, og hvilke konsekvenser har det, når denne vidt udstrakte, kilometer-tykke iskappe mister masse? Hør om nogle af de mekanismer der både påvirker og påvirkes af Indlandsisen. Dyk også med ned i landskabet under isen og se på de bevægelser i undergrunden, som er drevet af isen, og hvilken indflydelse det hele har på det globale havniveau.

 

Om foredragsserien Offentlige foredrag i Naturvidenskab. 

  • Foredragene livestreames fra Søauditorierne i Universitetsparken, Aarhus Universitet til biografer, biblioteker, kulturhuse og forsamlingshuse i en lang række byer i Danmark og udlandet.
     
  • Et foredrag varer typisk to timer inkl. en pause midtvejs på 20 minutter samt en session til slut, hvor forelæseren svarer på udvalgte spørgsmål indsendt af publikum under foredraget via SMS og X. 
     
  • Det er forskere, som forelæser, niveauet er højt, og du vil blive udfordret, men du kan få udbytte af alle foredrag uanset dine faglige forudsætninger.
     
  • Foredragsserien arrangeres af fakultetet Natural Sciences, Aarhus Universitet med støtte fra Carlsbergfondet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer.
Type
Livestream fra Aarhus Universitet
Dato og Tidspunkt
Tirsdag 11. marts 2025Kl. 19:00 til 21:00
Sted
Performance
Pris
Fri entré