Meget moderne kompositionsmusik udfordrer, hvis ikke helt afvikler, traditionelle konventioner om f.eks. hvordan et partitur skal se ud, hvordan instrumenter skal bruges – ja, hvad musik overhovedet er.
Denne aften spørger Musikklubben: Hvad er klassisk musik i dag? Og hvad er det 'klassiske' ved klassisk musik i dag? Giver det mening at placere moderne kompositionsmusik i samme tradition som traditionel klassisk musik? Hvilken plads har traditionen i fremtidens kompositionsmusik?
Musikklubbens panelgæster er denne aften komponist og musiker, Christian Winther Christensen, musiker Christina Åstrand, og til at moderere samtalen, musikanmelder Henrik Friis.
Hvad er Musikklubben?
Musikklubben er et fællesskab omkring ny klassisk musik i Danmark. Vores ambition er at bringe lytterne, musikerne og komponisterne tættere på hinanden – og på musikken. I en serie af samtaler spørger vi i løbet af året ind til forskellige temaer vedrørende klassisk musik.
Følg med på vores hjemmeside eller vores platforme på sociale medier for mere information:
https://www.facebook.com/events/1193143415940302
www.musikklubben.dk
www.instagram.com/musikklubben.dk