Hvad ville du lave i KU.BE, hvis du helt selv kunne bestemme? Kom og vær med til at skabe fede aktiviteter for unge i KU.BE!

#mondaytakeover er unges bud på, hvordan KU.BE kan blive et sted, hvor flere unge har lyst til at hænge ud. Hver mandag eftermiddag overtager mandagsklubben, #mondaytakeover, KU.BE. Kom og vær med!

#mondaytakeover er for dig mellem 13 - 25 år og foregår i KU.BE kl. 16-18 hver mandag. Vi indtager biblioteket og andre steder i KU.BE og finder på nye ting hver uge. 

Hvis du har du en god idé til en aktivitet, arrangement eller projekt for unge kan du møde op hver mandag eller skrive til vores #mondaytakeover-koordinator Anna på anan29@frederiksberg.dk.

Vinterens program ser således ud:

Panna & Playstation i Stue-etagen
I januar indtager #mondaytakeover stueetagen ved Klatrebakken med Fifa, Panna fodbold, lækkert lys og musik.
Det sker den 20. januar og 27. januar. Bemærk, at Klatrebakken er lukket for øvrige aktiviteter de to dage fra kl. 16 til 18.

Hyggecafé
Hver mandag mellem kl. 16 og 18 vil der, udover aktiviteter, altid være en hyggeklub i biblioteket med lyskæder, musik og plads til både lektielæsning og hyggesnak. Hvis du har en idé til, hvordan hyggecafeen kan blive ekstra fed, er du velkommen til at komme forbi og hjælpe os med det. 


KU.BE for unge alle dage
Der er altid mulighed og plads til at I kan komme ned i KU.BE og bruge vores hus - fx. hvis I er trætte af at sidde hjemme, hvor der måske ikke er meget plads, så kom! - vi har plads til jer og kan hjælpe med at sætte aktiviteter igang. I KU.BE har vi bolde, bordfodbold, bordtennis, klatrenet, hyggekroge, løbebane, FIFA-spil, panna-fodbold, tegneværksted og meget mere. Kom og spørg i Frondesken.  

#mondaytakeover er en del af På Kanten af Kulturen-projektet. Læs mere her.

Følg os på instagram: mondaytakeover_ku.be

 

 

Målgruppe
Unge
Dato og Tidspunkt
Mandag 15. juni 2020Kl. 16:00
Mandag 22. juni 2020Kl. 16:00
Sted
Klatrebakken & Biblioteket
Pris
Fri entré