Find din indre detektiv frem, og se om du kan vinde titlen som KU.BEs mesterdetektiv!

Detektivarbejde er mere end at bruge et forstørrelsesglas! Forbered dig på at løse komplicerede opgaver med krop, hjerne og sjæl sammen med andre!

Saml vennerne, dine søskende, dine forældre, eller hvem af naboens børn der ikke er i sommerhus til Mesterdetektivens orienteringsløb i KU.BEs byhave.

I skal i små grupper finde rundt til havens gåder og opgaver, og løse dem i fællesskab.

Pas på, overalt lurer andre grupper på udkig efter de sammen ledetråde som du. Det kræver snilde at blive årets Mesterdetektiv..

Praktisk: Tøj og sko du kan klatre og hoppe højt i!

Alder: 5 - 6 år med forældre. 7-12 år kan være uden forældre (der læses lidt på kort med ledetråde, men man kan altid få hjælp af KU.BEs søde personale hvis man har svært at læse hvad der står).

Sommeraktiviteter i KU.BE og COVID-19
Sommerens aktiviteter i KU.BE vil foregå i overensstemmelse med myndighedernes retningslinjer for forebygning af smittespredning. Af samme årsag vil vi gennemføre vores aktiviteter udendørs så vidt muligt. I enkelte tilfælde kan det blive nødvendigt at rykke indendørs i et lokale, men det gør vi kun hvis coronarestriktionerne tillader det den pågældende dag. Husk derfor påklædning efter vejret. Vi sikrer afstand mellem deltagere, adgang til håndsprit, og vi overholder altid de gældende restriktioner for deltagerantal. Alt udstyr afsprittes før og efter brug. 

Type
Uden tilmelding
Målgruppe
7-12 år
((5-6 år med forældre))
Dato og Tidspunkt
Mandag 02. august 2021Kl. 11:00 til 15:00
Sted
KU.BEs Byhave
Pris
Fri entré