Rundvisning og folkekøkken i KU.BE

Oplev det 3800m2 store hus med nytænkende rammer, legeinstallationer og bevægelses- og kulturtilbud. Bliv vist rundt i ét af de mest spektakulære og arkitektonisk udfordrende huse lige nu. 

Rundvisningerne starter hver hele time med start kl. 18:00, kl. 19:00, kl. 20.00 og kl. 21:00. 

Rundviser: Christian Rottbøll, leder af KU.BE og Christian Dalgas, arrangements – og eventkoordinator.

Mens du venter på, at der er plads til dig og din familie i rundvisningen, kan du tage plads i cafeen ved et af langbordene og spise et dejligt måltid mad.

På Kulturnatten serverer vi: Fasanbryst, sæsonens svampe, yuzu, rustik kartoffelmos & bevægende bonitoflager til 135,- kr.

Det er en servering som både favner den danske kultur med sæsonens råvarer fra skovene, men som også hylder den store verden, med eksotiske råvarer som yuzu (en sjælden Japansk citrusfrugt) og bonitoflager som er en yderst velsmagende tørret, røget og fermenteret tun-art. Disse flager bevæger sig yndefuldt i takt med rummet, og er dermed en hyldest til verdenskulturen og til bevægelsens resonans.

Kyllingefrikadeller til børnene med kartoffelmos til kr. 50,-

Adgang til rundvisningerne med Kulturpas.

Type
Debat
Målgruppe
Voksne
Unge
Børn
Dato og Tidspunkt
Fredag 14. oktober 2016Kl. 17:30 til 22:00
Sted
KU.BE