Action, spænding, eventyr og venskaber! Så er der sommerfilm for børn i KU.BE. I samarbejde med Buster Filmfestival har vi fundet en perlerække af kvalitetsfilm for børn frem, som vi viser i Performancesalen her i KU.BE hver fredag i 5 uger i sommerfeiren.
For de små fra kl. 10-12 (fra 6 år og op) og for de lidt større (fra 11 år) kl. 13-15.
I dag viser vi Tad Stones - Den fortabte eventyrer:
Tad Stones er byggemand i Chicago, men drømmer om at være eventyrer ligesom sin helt, arkæologen Max Mordon. En dag får Tad fingre i en stentavle, der viser vej til den forsvundne by Paititi. Professoren, der ejer den anden del af tavlen, er blevet kidnappet af organisationen Odysseus. Sammen med professorens datter, Sara, kommer Tad ud på en spændende og farefuld rejse.
Så unger, tag jeres bedsteforældre, mor/far eller venner med i KU.BE og nyd en god film i vores flotte Performancesal. Vi hiver popconmaskinen frem! - og kører tribunen helt ud, så der er plads til 200 personer.
Hele progammet for KU.BE Bio:
Fra 6 år: (Kl. 10-12)
D. 13. juli: Fantomdrengen
D. 20. juli: Brevet til Momo
D. 27. juli: Tad Stones
D. 3. august: Hannibal & Jerry
D. 10. august: Otto er et næsehorn
Fra 11 år: (Kl. 13-15)
D. 13. juli: De tre detektiver
D. 20. juli: Skammerens datter
D. 27. juli: Kung Fu Hustle
D. 3. august: De fortabte sjæles ø
D. 10. august: The Brothers Grimm