Fra den 1. december og hele vejen frem til juleferien kan I komme i KU.BE og være med til at kreere Danmarks længste jule-guirlande af genbrugspapir.
KU.BE er et særligt hus med mange åbne rum og spændende åbne veje mellem etagerne. Her behøver man ikke at tage trapperne men kan klatre mellem etagerne i klatrenet og musetrapper - eller rutsje fra førstesalen og ned i stuen.
Alle disse højloftede og åbne rum giver os en helt særlig mulighed: Vi kan hænge en tusind meter lang juleguirlande ubrudt gennem huset, fra rum til rum og etage til etage og fra første til tredje sal og tilbage igen! - uden at den bliver klemt og ødelagt af lukkede døre og lavloftede gangarealer.
Så derfor: Kom og vær med til at lave Danmarks længste jule-guirlande af genbrugspapir!
- Vi starter den 1. december, og I kan komme lige, når I har lyst!
- Det er en perfekt måde at være rigtig mange mennesker sammen om at lave et projekt - selvom vi ikke må være rigtig mange samlet.
- Vi håber, at guirlanden bliver så lang, at den kan hænge i alle KU.BEs store rum!
- Kom og hent et guirlande-kit i frontdesken med instrukser!
- Tag endelig gamle magasiner og lignende med hjemmefra, hvis I har noget, der kan bruges! - og sæt jeres helt personlige præg på guirlanden.
Foto: borastapeter.com