Genklange teamer op med årets Blokfløjtefestival til et musikalsk eventyr for børn og bamser med blokfløjte og accordeon.

Louise Hjorth Hansen og Louise Lau Kristensen på henholdsvis blokfløjte og accordeon tryllebinder de yngste lyttere med musik fra barok til nutid, samt eventyret om prinsessen, der så inderligt ønsker sig en blokfløjte.

- Men ikke en hvilken som helst blokfløjte! Vi får brug for både en tryllestav, en troldmand og jeres hjælp, hvis det skal lykkedes at opfylde prinsessens højeste ønske. Så husk både bamse og tryllefingre, når vi ses til klassisk koncert for børn.


Til koncerten vil både børn og bamser få rørt krop, øre og sjæl og undervejs vil der også være plads til afslapning og ro med musikken som den bløde dyne. I er velkomne til at tage drikke og snacks med ind. ​Efter koncerten vil det være muligt at stille spørgsmål til musikerne og se nærmere på instrumenterne. Husk at tage en bamse, dukke, dinosaur, bil eller andet med - så børnene kan hygge med dem undervejs i koncerten.

Type
Koncert
Dato og Tidspunkt
2. oktober 2021Kl. 11:00 til 12:00
Sted
PULS
Pris
50 kr.