Klang afholder workshopdagene i samarbejde med Hvidovre Musikskole, Edition S og KU.BE.
I slutningen af workshoppen afholdes en ”Tour de chambre”, hvor eleverne præsenterer deres arbejde for hinanden og gæster i huset.
I løbet af de to dage vil fire sideløbende workshops finde sted i KU.BEs lokaler:
- KLANG-klassen: Krumbuktus, under vejledning af Alexandra Hallén
Unge komponister arbejder med kompositioner for mindre ensemble.
- KLANG-klassen: composer/performer, under vejledning af Alexandra Hallén
Unge komponister skriver værker for sig selv og hinanden.
- Uspået Frugt: instrumentbyggerne, under vejledning af Gertrud Exner og Lars Kynde
Som en del af et længerevarende forløb med at skabe musikfortællingen Uspået Frugt, som uropføres i 2023, bygger en gruppe elever deres egne instrumenter og eksperimenterer med veje ind i fortællingen med instrumenter og dukker.
- Educate S: unge musikere, under vejledning af Østen Ore
Unge musikere arbejder med indstudering af nye værker, samt en bredere workshop om det at arbejde med og skabe ny musik.
Eleverne fra de fire workshops vil undervejs holde pauser sammen og overnatte på Hvidovre Musikskole med fælles socialt samvær om aftenen. Et formål med weekenden er således, at de unge komponister og musikere møder et fællesskab af ligesindede og bliver eksponeret for forskellige måder at tilgå musikskabelse på.
Foto: Klang-klassen 2021 - af Alexander Banck-Petersen