Nye stykker skrevet til musikskoleelever af nulevende komponister.

Aftertalk kl. 15.00 i KU.BE Lab.

Når børn og unge lærer at spille et instrument, er det en gave at opdage nye klange og musikalske verdener. Det har musikforlaget Edition·S givet nye muligheder for med nodeserien Educate·S, som er nye stykker skrevet til musikskoleelever af nulevende komponister.

Komponist og underviser Østen Mikal Ore, der er initiativtager til nodeserien, har i samarbejde med KLANG over en årrække udviklet et workshopforløb, hvor børn og unge arbejder med de nye stykker, spiller for hinanden, taler om musikken og møder nogle af komponisterne bag stykkerne – det hele med udgangspunkt i den nye musik i Educate·S-serien.

Serien henvender sig til elever, der spiller akkordeon, violin, klaver, guitar, cello, blokfløjte, bratsch eller slagtøj på landets musikskoler og på MGK og det er på den måde en bred og varieret instrumentel palette, man som publikum vil komme til at opleve, når de unge musikere opfører de nye klange på årets KLANG i KU.BE.

Koncerten efterfølges af en artist talk i KU.BE Lab, hvor man kan blive klogere på både arbejdet med nodeserien, workshopforløbet og glæden ved at gå på opdagelse i nye, spændende musikstykker.

Sulten? Bestil en picnic
Afhent en picnic og tæpper at sidde på lige når det passer ind i dit lørdagsprogram i KU.BE. 

Du vælger selv hvilket tidsrum, du vil afhente i (hele timer), og hvor mange børn og voksne, vi skal pakke til. Læs og bestil her.

Voksen (125,-)
Barn (85,-):

Drikkevarer kan købes på dagen. 

Type
Koncert
Målgruppe
12+
Dato og Tidspunkt
3. juni 2023Kl. 14:00
Sted
Zen 1
Pris
50 kr.