Fløjte- og guitarduoen Tvelys tager børn med på en musikalsk rejse ind i farvernes følelsesunivers.

Fløjte- og guitarduoen Tvelys tager børn med på en musikalsk rejse ind i farvernes følelsesunivers og inddrager dem i musikken gennem nysgerrighed, leg og sang.

”Farvernes Forunderlige Verden” er en musikforestilling med nyskrevet musik af Lasse D. Hansen. På scenen er der seks kasser, tre i primærfarverne og tre i sekundærfarverne. I løbet af forestillingen åbnes og pakkes hver af de seks æsker ud, og hver af æskerne indeholder overraskelser, der relaterer sig til æskens farve.

Børnene deltager aktivt i forestillingen, bl.a. som råbekor i den røde æskes 'Vredesang' og som farlige tigre i den orange æskes 'Tigersang'.

Tvelys er en klassisk duo bestående fløjtenisten Julius Ditlevsen og guitaristen Uffe Carl Hansen. Duoen begyndte at spille sammen da begge studerede på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvor de med det samme fandt en fælles nysgerrighed for det levende og velklingende repertoire. Tvelys har et bredt repertoire med musikfra hele verden, både nyt og gammel.

Koncerten er for 3-7 årige.

Program

Lasse D. Hansen: Farvernes forunderlige verden (45 min) (Uropførelse)
____

Koncerten præsenteres i samarbejde med Genklange.
Værket af Lasse D. Hansen er støttet af Statens Kunsfond og Dansk Komponistforening og KODA kultur.

Type
Koncert
Målgruppe
3-7 år
Dato og Tidspunkt
12. juni 2022Kl. 10:30
Sted
PULS