Prøv det nyeste inden for fransk VR og computerspil! Svæv fx ti meter over jorden foran publikum i den franske VR-oplevelse HOLD ON.

Kom og prøv det nyeste inden for fransk VR og computerspil, når det Franske Institut inviterer indenfor til en dag fyldt med virtual reality-oplevelser.

Udstyret med et virtual reality-headset tager vi dig med på et interaktivt eventyr med VR-forestillingen HOLD ON, hvor du vil opleve en verden af moderne cirkus og luftdiscipliner. Gennem en luftkunstners øjne vil du komme med backstage til en cirkusforestilling, blive hovedpersonen i en opførelse og mærke adrenalinen løbe gennem din krop, når du kigger ned og ser dig selv svæve ti meter over jorden foran publikum. 

Prøv også en række franske VR-kreationer og computerspil: Fordyb dig i de medrivende VR-oplevelser A Fisherman's Tale og Eagle Flight, bliv konge eller dronning af et forsvundet kontinent i strategispillet Northgard, udforsk et mystisk slot fyldt med fjender i Dead Cells, og - for de yngste - oplev den rørende historie om en lille frø, der drømmer om at blive danser i Un pas fragile.

A Fisherman's Tale, Eagle Flight, Northgard, Dead Cells og Un pas fragile kan prøves hele dagen, mens HOLD ON forestillingen afholdes i syv sessioner af ca. 30 minutters varighed. Hver session kan have op til 15 deltagere. Du kan tilmelde dig online, eller dukke op mindst 20 min. før starten på den ønskede session og deltage, hvis der stadigvæk er plads. 

Tilmelding til højre her på siden.
 

Tidspunkter for HOLD ON:
Session 1: 11.00-11.30
Session 2: 11.45-12.15
Session 3: 12.30-13.00
Session 4: 14.00-14.30
Session 5: 14.45-15.15
Session 6: 15.30-16.00
Session 7: 16.45-17.15
 

Type
Spil
Workshop
Målgruppe
8+
Dato og Tidspunkt
27. november 2021Kl. 10:00 til 17:00
Sted
KU.BE Lab
Pris
Fri entré