Vær med til at nålefilte i KU.BE.

Med nålefiltning kan man lave mange forskellige figurer og former af uld. Teknikken består i, at man med en nål stikker i garn indtil, at ulden tætner sig og fibrene i ulden bindes til hinanden. Lær f.eks. at filte en æggevarmer, et filtmaleri, lave filtmønstre på tekstiler eller filte en figur. 

Der er ingen tilmelding på forhånd, men det er begrænset, hvor mange der kan være i gang ad gangen, så der kan derfor være lidt ventetid, før det bliver din tur. Workshoppen afholdes af Freja som arbejder i KU.BE til dagligt.

Til workshoppen vil Freja hjælpe og guide deltagerne. Workshoppen er egnet for alle fra omkring 6 år og op efter- og er for både dig der har prøvet at nålefilte mange gange før, og for dig der aldrig har. Tag gerne en voksen med så i kan hygge jer med filtningen sammen.

Workshoppen foregår i Tanke. Hvis der er stemning for det, og vejret er til det kan vi også rykke udenfor i byhaven.

Vi glæder os til at filte med jer.

Info til institutioner
Institutioner er velkomne til arrangementet, men dette kræver tilmelding. Vi forventer at de voksne hjælper børnene. Hent en billet per barn via linket til højre på siden her. Der er begrænset antal institutionsbilletter, og det er desværre ikke muligt for institutioner at deltage uden billet. 

Type
Uden tilmelding
Målgruppe
Børn fra 6 år og deres voksne
Dato og Tidspunkt
Mandag 01. juli 2024Kl. 12:00 til 15:00
Sted
Tanke
Pris
Fri entré