På Enhedslistens årlige Kulturfestival "Kamp for kulturen - hver dag" kan du blandt andre møde Informations chefredaktør Rune Lykkeberg, journalist Lars Halskov og forfatter Asta Olivia Nordenhof, skuespiller Iben Nagel Rasmussen, forfatter Kim Blæsbjerg og regionrådsmedlem Else Kayser, forfatter Morten Thing og MFér Pelle Dragsted, forfatter Caspar Eric og MFer Victoria Velasques, arkitekt Jan Gehl, tidl. stadsarkitekt Camilla van Deurs og borgmester Line Barfod, Den Grønne Ungdomsbevægelse og Bedsteforældrenes Klimaaktion.
- Og du kan lytte til en lang række spændende samtaler om bl.a. retfærdig naturbevarelse, rum mellem husene, katastrofen på Scandinavian Star, kunstig intelligens, Cheminova, Israel & Palæstina og tillidsmandsarbejde.
Derudover byder dagen (og aftenen) også på viseprogrammet Fre´på Jord, Protestorkestret, 43 forfatteres langdigt Frit Palæstina samt slidstærk folkemusik med Channe Nussbaum & Trio Klezmer.
Se det fulde program her: https://kulturfestival.enhedslisten.dk/
Priser:
Festivalentré 150 kr.
Festival med langbordsmiddag 285 kr.
Festivalentré (unge under 25 år) 75 kr.
Langbordsmiddag 135 kr.
Mange mennesker i huset, popup-cafeer og lukket ungerum
Enhedslistens Kulturfestival vil brede sig ud i hele bygningen hele dagen. Der vil være mange mennesker i huset, også i SPISE.STUEN, og derfor etablerer vi ekstra popup-cafeer på 1. og 3. etage.
Popup-cafeen på tredje sal vil findes for enden af løbebanen op ad glasvæggen. Ungerummet på tredje sal vil derfor være lukket hele dagen.