Vandrehistorier er nutidens folkesagn. Underfundige, barske, uhyggelige eller sjove, og oftest med et indhold tæt på grænsen til det usandsynlige.
Vi har alle med gru hørt om det døde barn i hoppegyngen, om pudlen i mikroovnen eller om rotten i pizzaen. Og vi har indforstået moret os over punkeren i S-toget eller luksusbilen til spotpris.
Det er alle sammen "sande" historier - de er "virkelig foregået", for det er en ven af en bekendt, en svigerinde til en kollega eller søsteren til en gammel skolekammerat, der selv har oplevet dem…
Foredraget er en sprudlende gennemgang af alle disse mærkværdige hændelser. Om deres opståen og baggrund.
Om Den Gule Kulturcafé
Foreningen Den Gule Kulturcafé er et kulturelt mødested for seniorer i KU.BE. Den 3. onsdag i måneden fra kl. 14-16 er der et kulturelt arrangement. Det kan fx være foredrag, musikalsk optræden, fællessang, erindringscafé og lignende. Vores arrangementer er først og fremmest for seniorer, men alle er velkomne. Det er gratis at deltage.
Det er ikke en forudsætning, at man er medlem af foreningen for at kunne deltage i de kulturelle arrangementer. MEN, hvis du vil støtte foreningens arbejde, kan du blive medlem for et årligt kontingent på kr. 50,-, som indbetales på reg. nr. 5337 og kontonr. 0241164.
HUSK at angive dit fulde navn i tekstfeltet. Og skriv gerne adresse, telefon og mailadresse i meddelelsesfeltet, eller send en mail til kassereren med oplysningerne på mail: mbcarehb@gmail.com.