Filmen: Swan Song
En kærlighedssonate til ballet og "Svanesøen" med alt, hvad det indebærer af hård træning, lavt selvværd, drømme, racisme, forløsning og forstokkede traditioner, der (måske) er i gang med at blive lavet om.
Efter 16 år som kunstnerisk leder af National Ballet of Canada har den tidligere canadiske balletstjerne Karen Kain besluttet sig for at stoppe. Men som et sidste punktum beslutter hun sig for at instruere og opsætte en mere moderne version af den fysisk krævende ballet "Svanesøen".
Men man skal være helt oppe på tæerne, hvis man vil modernisere inde i en klassisk og konservativ verden, hvor blot det at droppe de ensfarvede, lyse gamacher til fordel for dansernes nøgne, arrede, mangefarvede ben kan udløse ramaskrig.
"Swan Song" er svanen på væggen, der følger chefen, koreografen, danserne og alle de andre involverede fra de triller ud af sengen og til de har premiere på den nationale scene og snurrer uendeligt rundt om sig selv. Det er en film om individuelle håb og drømme, men også et blik ind i en stokkonservativ verden bestående af hierarkier, racisme og lavt selvværd. Det er hårdt arbejde at ville være ballerina. For selvom man elsker ballet, er det ikke altid, at ballet elsker én tilbage.
Workshoppen: Kom og dans!
Inden filmen er der workshop i Puls med solodanser ved Det Kongelige Teater, Andreas Kaas. Andreas blev udnævnt til solodanser ved Det Kongelige Teater i 2018, og har blandt andet optrådt som Armand Duval i "Kameliadamen", Romeo og Prins Paris i "Romeo og Julie", og Siegfried og Benno i "Svanesøen" - filmens store omdrejningspunkt.
Hop i dit bedste dansetøj - og måske lidt tyl - og lær en række balletteknikker af en garvet balletdanser. Vi skal mærke dansen på egen krop, inden vi læner os tilbage og sammen ser "Swan Song".
Alle kan være med - både begyndere og øvede. Bemærk, at workshoppen inden filmen varer cirka 30 minutter. Den præsenteres i samarbejde med CPH:DOX.
[In English]
A love sonata to ballet and to "Swan Lake" with all it entails of hard training, low self-esteem, dreams, racism, redemption and stubborn traditions that might be in a process of change.
After 16 years as artistic director of the National Ballet of Canada, former Canadian ballet star Karen Kain has decided to step down. But as a final flourish, she has decided to direct and stage a more modern version of the physically demanding ballet classic "Swan Lake".
But you have to be on your toes if you want to modernise in a classical and conservative world, where even ditching the plain, light-coloured gaiters in favour of the dancers' naked, scarred legs can cause an outcry.
"Swan Song" follows the director, the choreographer, the dancers and everyone else involved from the moment they roll out of bed to the moment they premiere on the national stage. It is a film about individual hopes and dreams, but also a look into a rigidly conservative world of hierarchies, racism and low self-esteem. Wanting to be a ballerina is hard work. Because even if you love ballet, ballet doesn't always love you back.