Kom og vær med til cirkusworkshop i det nye mellemrum mellem KU.BE og Solbjerg Have.

Så er der cirkusworkshop! Du har muligheden for at lære nogle af de mange forskellige cirkus-discipliner, vi øver i Cirkus Vista. Det kan f.eks. være et-hjulet cykel, jonglering eller andet cirkus-sjov. Uanset om du er nybegynder eller kan jonglere med mange bolde, kan du lære noget.

Vi satser på tørt vejr, men rykker indenfor i KU.BE, hvis det regner. 

Cirkus Vista er en cirkusklub for børn og unge under Danske Ungdoms- og Børne Artisters Landsforening (DUBAL). Cirkus Vista tilbyder træning i  jonglering, diabolo, unicykel, trapez, luftakrobatik, og meget mere. Det handler om at have det sjovt og udvikle sine færdigheder.

Du kan gå i cirkusskole hver søndag kl. 14.15 - 15.45 i KU.BE. Læs mere her.

Arrangementet støttes af Frederiksberg Fonden og er en del af KU.BE efterårsprogram i det nye mellemrum mellem KU.BE og Solbjerg Have. 

Type
Workshop
Målgruppe
Voksne
Børn
Unge
Dato og Tidspunkt
17. oktober 2022Kl. 13:00 til 15:30
Sted
Mellemrummet mellem KU.BE og Solbjerg Have
Pris
Fri entré uden tilmelding