Tirsdag den 04. august viser vi Stanley Kubricks mesterværk "A Clockwork Orange" fra 1971 på det store lærred i Performancesalen. Filmen starter kl. 18.
"A Clockwork Orange" er baseret på Anthony Burgess' roman af samme navn og er Kubricks mest kontroversielle og berygtede film, som frem til hans død var forbudt i England. Filmen var nomineret til fire Oscars i 1972, men vandt dem ikke.
Vi sørger for økologiske vine (hvid, rosé og cava), popcorn, snacks og boblende øl til meget venlige priser.
Om 'A Clockwork Orange'
Alex (Malcolm McDowell) er leder af en ungdomsbande, som hærger byen om natten, høje på hallucinerende mælkedrinks. Alex’ tre interesser i livet er ultravold, sex og Beethoven. Men så sker der noget, der forvandler Alex fra en amoralsk børste til en lydig borger... og tilbage igen.
Hver mandag, tirsdag og onsdag i sommerferien viser vi gode film for voksne i KU.BE.
Del event
Type
Film
Dato og Tidspunkt
Tirsdag 04. august 2020Kl. 18:00
Sted
Performancesalen
Pris
Fri entré