Leg, leg, leg

Gennem rytmiske motoriklege styrkes hele barnet. Sanserne, motorikken, sproget, fantasien og rytmesansen får en ordentlig en på frakken, når vi ruller, løber, hopper og finder på. Kort sagt stimulerer vi både krop og hjerne samtidig med vi får energi, livsglæde og selvtillid- det er gode egenskaber at tage med sig videre i livet og skolen.

Sansemotorikken er fundamentet for barnets videre udvikling og trivsel og derfor er "Vild med leg" egnet til børn af alle slags. Både de vilde, de stille og dem der har udfordringer med motorik, koncentration eller andet, har gavn af at få udfordret sanser og motorik.

Det hele foregår selvfølgelig sammen med børnenes legesyge forældre, der også får rørt både krop og lattermuskler.

 

Faste aktiviteter i KU.BE
De faste aktiviteter i KU.BE arrangeres og afvikles af foreninger og andre samarbejdspartnere. Information om hold, priser og tilmelding fås derfor hos den enkelte aktør. 

Tidspunkt

Fredag 
kl. 15:45 - 16:30

Målgruppe
4 - 6 år
Sted
Zen2
Arrangør
Familieskolen
Dato
25. august 2023 til 31. maj 2024