Kan du lide at optræde? Har du lyst til at danse og bruge din fantasi?

Sammen med kammeraterne på holdet er du med til at opfinde lige netop jeres fortælling. I skaber i høj grad selv den helt rigtige sammensmeltning af drama, dans og andre udtryksformer. Du bruger din krop til at danse og bevæge dig på scenen, og du bruger din stemme til både sang og replikker.

I Dans og performance dyrker du glæden ved at danse og bruge kroppen. Du får en god teknik og kropsforståelse, og du får udvidet dit kendskab til dans, musik og andre udøvende kunstarter.

Du arbejder med dans og koreografier inden for mange forskellige musikgenrer. Der er elementer fra både jazz, moderne og klassisk ballet samt gymnastik. Vi dyrker din motorik, musikforståelse, rumfornemmelse, kreativitet og samarbejde.

Du er med til at optræde flere gange i løbet af året, så du lærer at føle dig hjemme på scenen, og du vænner dig til at optræde for et publikum.

For piger og drenge, 2.- 6. klasse.

Underviser er Anna Bohm.

 

Ingen undervisning i skoleferierne

Tilmeldingen er for hele skoleåret 23/24.

 

Faste aktiviteter i KU.BE
De faste aktiviteter i KU.BE arrangeres og afvikles af foreninger og andre samarbejdspartnere. Information om hold, priser og tilmelding fås derfor hos den enkelte aktør.  Læs mere om Musikhøjskolen.

Tidspunkt

Onsdag

kl. 16.00 - 17.15 (2. - 3. klasse)

kl. 17.20 - 18.35 (3. - 6. klasse)

 

 

Målgruppe
Børn og unge
(8 - 13 år)
Sted
ZEN 1
Arrangør
Musikhøjskolen
Dato
30. august 2023 til 19. juni 2024