Lyden af blodcirkulation, muskler og knogler - forstærket og opført live.

”Jeg kan godt lide at placere mit publikum i situationer, der ikke er behagelige. Når man bliver rykket ud af sin komfort-zone, er man meget mere opmærksom.”

Sådan siger Donnarumma om sine performances, der ofte inkluderer høje, intense lyde og forvirrende lyssætning. Og det kan vi blandt andet opleve i hans forestilling Ominous & Music for Flesh II, hvor han forstærker lyden fra sin egen blodcirkulation, sine musklers bevægelser og sine knoglers knirken og omdanner disse lyde til bioakustisk materiale, som den italienske multimedie-performer opfører live.

”Jeg kalder det biofysisk musik”, siger han. ”Det er en interaktiv måde at lave musik på, som kommer direkte fra kroppen. Og det interaktive instrument, jeg har bygget, benytter sig af lavfrekvente lyde, som også påvirker publikums kroppe. De er så lave, at vi ikke altid kan høre dem, men de skaber svingninger i hele rummet”.

Perfekt til Resonans.

Forestillingen er en af Marco Donnarummas fire performances under Resonans. Donnarumma er en prisbelønnet, italiensk kunstner og forsker, som ofte arbejder med kunstig intelligens, bioteknologi og robotter i sine værker og har turneret med dem i mere end 60 lande verden over. Hans optræden på Resonans er den første i Danmark.

Type
Performance
Dato og Tidspunkt
16. november 2018Kl. 20:00
Sted
KU.BE
Pris
135 kr. (80 kr. for studerende og unge under 25)