Selvfølgelig kan man bygge sit eget instrument ud af køkkenredskaber og sjove ting fra Silvan.

Jeppe Just Instituttet spiller melodier, vuggesange og drukkenbolt-viser, som er instrumenteret for forskellige hjemmebyggede instrumenter. Sangene har referencer til bodegamiljøer, tivoli, vuggeviser og havefester.

Kærligheden til musikalsk skrammel-æstetik blandes med en stærk sentimental længsel efter svundne tider, smukt sovset ind i lirekasselyd og 70'er- og 80'er-synth.

Forvent lyde fra alt fra mundharper, save, orgler, lapsteel-guitarer, gryder, cykelhjul, forskelligt isenkram fra Silvan og modificeret legetøj fra BR, når Jeppe Just Instituttet går på scenen.

Type
Koncert
Dato og Tidspunkt
16. november 2018Kl. 21:00
Sted
ZEN 2
Pris
90 kr. plus gebyr