Resonans kickstartes med fernisering og åbningskoncert med Jeppe Just Christensen.

Jeppe Just Christensen har bygget et kæmpemæssigt strengeinstrument på størrelse med to flygler og tre opvaskemaskiner. Til ferniseringen vil I opleve en live-performance, hvor Jeppe Just Christensen spiller et nyt værk på instrumentet.

Det gigantiske instrument består af klaverstrenge, som hele tiden bliver stemt op og ned. Dette gøres ved hjælp af en jernstang, som er kontrolleret af en motor og kører på tværs af strengene i forskellige hastigheder. Der er også andre automatiserede elementer, som får instrumentet til at klinge.

Jeppe Just Christensen bygger fantasifyldte skrammel-instrumenter, som giver nyt liv til gamle cykelhjul, tørrestativer og skraldespande. Og på Resonans 2018 kommer Jeppe Just Christensen til at stå side om side med festivalens andet hovednavn, Marco Donnarumma. De to kunstnere repræsenterer henholdvis det fremtidsteknologiske og det analoge.
 

Dato og Tidspunkt
14. november 2018Kl. 19:00
Sted
ZEN1