Morgentalk om dødsprocessen og sidstehjælp ved hospitalspræst Lotte Mørk.

Death Talks zoomer ind på dødsprocessen med en række temaer, der fra hver deres vinkel tager favntag med den sidste tid. Tre morgener i træk kaster vi lys over det sidste stadie af livet - og hvordan den tid opleves af såvel den døende som menneskene omkring.  Denne torsdag ledsages morgenkaffen af en tankevækkende talk om dødsprocessen - ved hospitalspræst Lotte Mørk.

Dagens tema: Sidstehjælp
I sit virke som hospitalspræst på Rigshospitalet møder Lotte Mørk dagligt mennesker, der står lige over for døden. For hende er døden en naturlig del af livet. Hun lægger i sin bog “På en måde skal vi dø” (2016) op til, at vi som mennesker forsoner os med meningsløsheden og afmagten i stedet for at anskue døden som den store fiasko, der skal kontrolleres - ligesom alt andet i vores liv som moderne mennesker.  

Lotte Blicher Mørk fortæller om, hvad der sker med os mennesker, når vi nærmer os døden. Hvad sker der fysisk, psykisk, socialt og eksistentielt/åndeligt?

Hun underviser i "sidstehjælp" på biblioteker, aften- og højskoler og andre kulturinstitutioner - for at højne befolkningens viden om, hvilken hjælp og støtte de kan yde op til og under dødsprocessen.

Arrangementet er gratis. Kaffe, te og morgenmad kan købes i cafeen.

Vært: Hanne Bess Boelsbjerg
Tidspunkt: 8.00-8.45
Dørene åbner kl. 7.45

Fotoet er af Klavs Bo, som taler til Death Talks #2 - om dødsritualer (torsdag den 15. november kl. 08-08.45).

Type
Foredrag
Morgencafé
Dato og Tidspunkt
16. november 2018Kl. 08:00
Pris
Fri entré