En tankevækkende talk om dødsritualer verden over - ved fotograf Klaus Bo.

Death Talks zoomer ind på dødsprocessen med en række temaer, der fra hver deres vinkel tager favntag med den sidste tid. Tre morgener i træk kaster vi lys over det sidste stadie af livet - og hvordan den tid opleves af såvel den døende som menneskene omkring. Denne torsdag ledsages morgenkaffen af en tankevækkende talk om dødsritualer ved fotograf Klaus Bo.
 

Dagens tema: Dødsritualer ved fotograf Klaus Bo
Gennem projektet Dead or Alive ønsker fotograf Klaus Bo at udforske og perspektivere vores forhold til døden.

Med sin udstilling ’På rejse med døden’ har han trukket fulde huse med sine fotografiske værker, der skildrer forskellige kulturers forhold til døden, som spænder fra at tage afstand fra liget til at grave det begravede lig op, gøre det rent og give det festligt tøj på som en del af et årligt, festligt ritual. Fotografierne suppleres af hans fortællinger om at få adgang til at fotografere den døde og de pårørende.

Klaus Bo arbejder som freelance-fotograf for en række danske og udenlandske medier sideløbende med arbejdet med sine personlige projekter verden rundt. Drevet af en stor nysgerrighed på menneskets livsvilkår, har han fordybet sig i så forskellige emner som de danske stofmisbrugere, det katastroferamte Haiti, Holi-festivalen i Indien, det hungersramte Niger (Sahel), den koptiske skraldeby i Kairo med mere. Han har samarbejdet med blandt andre Læger Uden Grænser, CARE og Dansk Flygtingehjælp og har vundet adskillige danske og internationale priser for sit arbejde.

Arrangementet er gratis. Kaffe, te og morgenmad kan købes i cafeen.

Vært: Hanne Bess Boelsbjerg
Tidspunkt: 8.00-8.45
Dørene åbner kl. 7.45

Type
Foredrag
Morgencafé
Dato og Tidspunkt
15. november 2018Kl. 08:00
Sted
Cafeen
Pris
Fri entré