Danseforestilling, hvor tre performere påføres kunstigt intelligente robot-proteser.

Forestil dig en danseforestilling, hvor der ikke bare er tre mennesker på scenen, men også tre robotter. Eller rettere tre maskiner, der er fastgjort til dansernes kroppe som proteser. Maskinproteserne er forstærket med kunstig intelligens og har derfor deres egne ideer om, hvordan de vil bevæge sig. Hvordan ændrer sådan en teknologi på vores forståelse af den menneskelige krop og bevidsthed?

Det er spørgsmålet, som undersøges i forestillingen Alia: Zû tài, der åbner festivalens Marco Donnarumma-kavalkade den 14. november - og får verdenspremiere samme aften.

Robotterne har deres egne agendaer på scenen. Og danserne og maskinerne genopdager sig selv og hinanden - og udforsker de nye muligheder for identiteter, der opstår med den øgede brug af kunstig intelligens.

Forestillingen er en af Marco Donnarummas fire performances under Resonans. Donnarumma er en prisbelønnet, italiensk kunstner og forsker, som ofte arbejder med kunstig intelligens, bioteknologi og robotter i sine værker og har turneret med dem i mere end 60 lande verden over. Hans optræden på Resonans er den første i Danmark.

Type
Forestilling
Dato og Tidspunkt
14. november 2018Kl. 20:00
Sted
Performancesalen
Pris
135 kr. (80 kr. for studerende og unge under 25)