Janina Frederiksen fra Feedmybaby giver vejledning og inspiration til den bedste start på mos, grød og fingermad.

Er du usikker på, hvordan du starter med skemad, eller bekymrer du dig for, om du gør det rigtige? Du er ikke alene.

Forskning viser, at børn, der bliver introduceret for en bred vifte af fødevarer fra en tidlig alder, er mere tilbøjelige til at vedligeholde og udvikle sunde spisevaner gennem barndommen og senere i livet. Denne indsigt er hjørnestenen i dette event, hvor fokus er at inspirere til og undervise i tilberedningen af en mangfoldighed af næringsrige fødevarer på en nem og overskuelig måde. Det handler ikke kun om at lave babymad; det handler om at ingen forældre skal føle sig overvældede eller alene på denne rejse. Mad skal være en glæde, ikke en byrde. 

Med dette event får du vejledning, støtte og inspiration til at lave sund og nærende mad til din baby. Det er en hjælpende hånd til at få den bedste start på mos, grød og fingermad samtidig med at du lærer at lave lette, enkle og velsmagende familiemåltider, hvor baby kan spise med helt fra start. Du vil få indblik i alt fra teksturers betydning til teknikker for selvstændig spisning og vigtigheden af at inkludere din baby i familiemåltiderne fra en tidlig alder.

På 45 minutter lærer du, hvordan du kan lave lækker babymad uden bekymringer, med tips og tricks, der giver dig tryghed og selvtillid, så du er rustet til at gå om bord i jeres fælles madrejse. Gennem eventen vil der være smagsprøver – til både dig og din baby. Og der afsluttes med en lille goodiebag.

Om mig - Janina Melbye Frederiksen.
Som 33-årig, mor til to og stifter af Feedmybaby, bringer jeg en unik kombination af praktisk erfaring og videnskabelig viden til bordet. Med en fortid som kostfaglig ansvarlig i en vuggestue og en uddannelse i sundhedsfremme og psykologi, har jeg specialiseret mig i børns spisevaner fra amning til fast føde. Denne baggrund har udstyret mig med dyb indsigt i både børns ernæringsbehov og de udfordringer man som forældre står over for i overgangen fra mælk til fast føde, derfor mener jeg at tilgangen skal være alt andet end kompliceret. Derfor har jeg startet Feedmybaby!

Type
Workshop
Målgruppe
Voksne og deres babyer
Dato og Tidspunkt
16. maj 2024Kl. 10:30 til 11:15
Sted
KU.BE LAB, 3.sal
Pris
Fri entré med billet