Flamenco, pop, verdensmusik og jazz i skøn forening

Kvinder kan! Og det markeres i KU.BE i forbindelse med den internationale kampdag 8. marts: 

2 dage, 4 koncerter - og en række fantastiske, dybt musikalske kvinder, der i dén grad kan!

Og d. 9. marts kan du opleve den spanske kvartet Las Migas!

"Kraftfulde vokaler, dansende violintoner, sensuel koreografi og energiske guitarrytmer".

På fascinerende vis skaber den spanske kvartet med en blanding af flamenco og middelhavsstilarter deres helt eget univers - både musikalsk og med de helt unikke, karakteristiske og udtryksfulde optrædener – vær klar til at blive blæst bagover og taget med til varmere himmelstrøg.

De fire kvinder mødtes om den fælles lidenskab og passion: flamencoen.

Siden har kvartetten udviklet sig med inspiration i hinanden og en forskellige række stilarter. Særligt latingenren har haft indflydelse, hvilket kommer til udtryk i den livlige, muntre lyd.

En mere følsom side dukker op i nogle af gruppens smukke ballader, og i løbet af karrieren er gitarrangementerne blevet mere komplekse, og dansen mere fortolkende og fritflydende.

Las Migas har dog  fra begyndelsen trukket fulde huse i store teatre og optrådt på nogle af de vigtigste verdensmusikfestivaler.

 

Oplev dem i KU.BE og vær med til at fejre 8. marts! Billetter 100 kr. - kun dørsalg.

Dørerne åbner kl. 20.30, koncerten starter kl. 21.00 og der bliver spillet 2x45 min.

 

Type
Koncert
Dato og Tidspunkt
Lørdag 09. marts 2019Kl. 21:00
Sted
KU.BE
Pris
100 kr. - kun dørsalg