Nu rykker kunsten igen ind i KU.BE. Kom med til fernisering lørdag 6. april kl. 18.

Kunstnerlauget er tilbage, og holder fernisering på deres femte udstilling i KU.BE, lørdag den 6. april kl. 18-20. På udstillingen præsenteres værker af Inger Rostrup og Gunnar Bay. Ferniseringen foregår i cafeen. Få en forsmag på de to kunstnere her:

 
INGER ROSTRUP KNUDSEN om sin kunst:
”Jeg kom først igang med at male efter jeg havde rundet de 50 år, hvor jeg begyndte at tage lektioner hos en anerkendt maler. Senere startede jeg hos en både kendt og anerkendt kunstner, hvor jeg stadig mødes én gang om ugen med andre kunstnere til gensidig inspiration. Jeg foretrækker at arbejde abstrakt med olie på lærred. Jeg føler mig inspireret af Sydfrankrig, især de gyldne farver fra Provence, ligesom jeg også inspireres af mit barndoms Vendsyssel, med de dramatiske farver og figurer fra Vesterhavets barske landskab. Jeg har, siden 2004, haft løbende udstillinger - f.eks. på Galleri Windsor, Handelshøjskolen, FOA og Integrationsministeriet.”
 
GUNNAR BAY om sin kunst:
“Mine indtryk fra omverdenen er bearbejdet og genskabt i forskellige former  og farver med anvendelse af forskellige teknikker i nye kombinationer, f.eks. i  maleri, oliekridt, tegning, silketryk, ætsninger, fotografi og edb. Mine erfaringer fra jazzmusikkens improvisationer forsøger jeg at bibeholde eller overføre til den bildende kunst".


Billedet, som ses øverst, er en detalje fra et maleri af Inger Rostrup.

Type
Udstilling
Dato og Tidspunkt
6. april 2019Kl. 18:00
Sted
Cafeen
Pris
Fri entré