Kom og oplev nogle af korverdenens musikalske koryfæer undervise på udvalgte åbne masterclasses.

HKF er en korfestival for ambitiøse kor i hele Danmark, en weekend med fordybelse, indlevelse og nyt at lære – både for kor, dirigenter og enkeltsangere. For kor i alle genrer, rytmiske såvel som klassiske, ensembler såvel som kirkekor.

Kom og oplev nogle af korverdenens musikalske koryfæer undervise på udvalgte åbne masterclasses fredag d. 24. kl. 19.00-21.15, lørdag d. 25. kl. 10.45-13.00 og 16.00-18.15 og søndag d. 26. kl. 14.00-16.15.

Den afsluttende fælleskoncert søndag d. 26. kl. 17 er kulminationen på en intens korweekend og er gratis og åben for offentligheden. Her giver de deltagende kor og HKF-koret smagsprøver på de korsatser, der er arbejdet med i løbet af weekendens masterclasses. Koncerten, der foregår i KU.BE’s Performancesal, har fri entré efter først-til-mølle-princippet. Billetter kan reserveres ved at skrive en mail til hovedstadenskorfestival@gmail.com, med navn og antal billetter. Dørene åbner 16.45. Koncerten slutter kl. 18.30.

Man behøver ikke billetter til masterclasses, men dørene lukker, når undervisningen starter.

Læs mere på www.hovedstadenskorfestival.dk

Type
Koncert
Undervisning
Dato og Tidspunkt
24. august 2018Kl. 19:00
25. august 2018Kl. 10:45
26. august 2018Kl. 14:00
26. august 2018Kl. 16:45