Genklange afholder hver måned hyggelige klassiske koncerter for børn (og deres bamser og familier) i KU.BE, hvor man kan komme helt tæt på både musikere og instrumenter.

Dagens spændende program byder på magiske, smukke, sjove og legende sange. Her vil alle børn komme helt tæt på sangens magiske verden og få vist, hvordan musikken og sangen kan fortælle mange forskellige slags historier om både havfruer, katte, hajer og dukker.

Sangerinde Pernille Bruun og pianist Balder Neergaard vil i løbet af koncerten invitere børnene (og de voksne) til at hjælpe i arbejdet med at fortælle historierne og synge sange.

Glæd jer til en koncert fyldt med indlevelse og spændende indtryk.

Til koncerten vil der være puder at sidde på, og I er velkomne til at tage drikke og snacks med ind. Efter koncerten vil det være muligt at stille spørgsmål til musikerne og se nærmere på klaver og kjole. 

Husk bamser, dukker eller lignende.

​Børn under 1 har gratis adgang.

Type
Koncert
Målgruppe
2-7 år (og deres voksne)
Dato og Tidspunkt
6. april 2024Kl. 11:00
Pris
40 kr. (børn under 1 gratis adgang)