Et lydbillede med stemmen i centrum
Sommervækster

I et univers af eksperimenterende stemmebrug, et hav af kabler, 7 mikrofoner, en animeret  og medspillende scenografi og koreograferet live elektronik fortælles historien om Sofie og hendes bedstemor på en lille ø midt ude i den finske skærgård. Den ene står ved livets indgang, den anden er på vej ud. Mor er død, far arbejder. Imellem dem er et hul, som de gør sig umage for at udfylde med kærlig omsorg, skænderier, opdagelsesrejser, hemmeligheder og lange samtaler om alt lige fra Gud og fanden til myrerne i græsset. Sommeren er lang, og naturen opleves med sine mange nuancer i lige forlængelse af pigens eget sjæleliv på godt og ondt.

TeaterBlik: Sommervækster

Forestillingen er for 6-10 år og spiller ca. 40 min

Idé og medvirken: Gertrud Exner
Komponist og live-elektronik: Hans Peter Stubbe Teglbjærg
Instruktion: Catherine Sombsthay
Kostume: Trine Walther
Lysdesign: Súni Joensen
Scenemester: Lizette Argir

KLANG i KUBE

Alle har ret til store musikoplevelser! Ved mini-festivalen KLANG i KU.BE sørger vi for, at de mindste, de små og de knap så små er sikret en eller flere store musikoplevelser. I løbet af KLANG i KU.BE er der musikalske oplevelser for børn fra 2 år og op til de næsten-voksne og faktisk også dem, der lige har sneget sig over voksengrænsen. Det bedste er, at en hel del af musikken ved KLANG i KU.BE er komponeret af meget unge mennesker. Det er ikke kun musik for yngre mennesker, men også af yngre mennesker. Velkommen til børnekoncerter, musikskole-elever, musikformidling, kinesiske instrumenter og meget mere.

Type
Koncert
Dato og Tidspunkt
1. juni 2019Kl. 10:00 til 11:00
1. juni 2019Kl. 14:00 til 15:00
2. juni 2019Kl. 10:00 til 11:00
Sted
KU.BE
Pris
50 kr.