Højtlæsningskoncert for børn i alderen 6-10 år

Ligeti og Kurtag er komponister – altså sådan nogle små lodne væsner med kæmpe ører, der samler toner på alpetopper og spiser musik.

Fortællingen “Ligeti og Kurtag med de store ører” præsenteres for første gang med masser af musik af de to små komponister.

Program

  • György Ligeti: Seks bagateller for blæserkvintet (1953)
  • György Kurtag: Blæserkvintet op. 2 (1959)

Fortællingen er skrevet og iscenesat af Regin Petersen og spilles Athelas Blæserkvintet.

Om KLANG
Pinsedag er dedikeret til børnene, når vi åbner dørene for KLANG i KU.BE. I de senere år har KLANG bragt samtidsmusik og børn sammen i forskellige frugtbare samarbejder, og i år går det løs en hel dag med professionelle ensembler, der møder musikskolebørn og komponister.

Hør bl.a. elever fra Frederiksberg Musikhøjskole uropføre en koncert med komponisten Birgit Løkke, Rudersdal Musikskole spille sammen med Århus Sinfonietta i Mette Nielsens debutkoncert eller tag børnene med til højtlæsningskoncert med Athelas Sinfonietta.

Med andre ord: En hel dag for musikskoleelever, deres familier og alle med interesse i samtidsmusik for børn.

Fri entré! Men billetter skal reserveres.

Hele dagsprogrammet

Kl. 13.30: Athelas for børn | Ligeti og Kurtag med de store ører. Højtlæsningskoncert for børn i alderen 6-10. Koncerten spilles af Athelas Blæserkvintet og varer ca. 35 min.

Kl. 15.00: Koncert for børn | Ligeti og Kurtag med de store ører. Højtlæsningskoncert for børn i alderen 6-10. Koncerten spilles af Athelas Blæserkvintet og varer ca. 35 min.

Kl. 16.00: Koncert med Frederiksberg Musikhøjskoles ”Bersærk” og Birgit Løkke. For store børn og voksne. Musikskoleelever uropfører værk af komponisten Birgit Løkke. Varighed: ca. 35 min.

Kl. 17.00: Århus Sinfonietta m.fl. | Portrætkoncert af Mette Nielsen. For store børn og voksne. Århus Sinfonietta, Usmfka-koret og elever fra Rudersdal Musikskole. Varighed: ca. 60 min.

Type
Festival
Koncert
Målgruppe
Forældre
Børn
(6-10 år)
Dato og Tidspunkt
Søndag 04. juni 2017Kl. 13:30 til 14:15
Søndag 04. juni 2017Kl. 15:00 til 15:45
Pris
Fri entré (med billet)