Nyskrevne toner om minder, gamle sange og barndommen

"Det hele handler på den ene eller anden måde om minder og barndom” fortæller komponisten Mette Nielsen om programmet til sin debutkoncert fra solistklassen ved Det Jyske Musikkonservatorium.

Musikken er en lang fortælling uden afbrydelser som Århus Sinfonietta, og musikskoleelever fra Rudersdal Musikskole spiller og koret Usmifka synger. Blandt titlerne undervejs i forløbet er Sange fra min barndom, Kvartet til minde om en sang, Minde om en sang og En sang.

Hvert eneste værk på koncerten er en uropførelse - helt nyskrevne toner om minder, gamle sange og barndommen.

Koncerten er støttet af Frederiksberg Kommunes Musikudvalg og af Dansk Komponist Forening/KODA's kulturelle midler.

Om KLANG
Pinsedag er dedikeret til børnene, når vi åbner dørene for KLANG i KU.BE. I de senere år har KLANG bragt samtidsmusik og børn sammen i forskellige frugtbare samarbejder, og i år går det løs en hel dag med professionelle ensembler, der møder musikskolebørn og komponister.

Hør bl.a. elever fra Frederiksberg Musikhøjskole uropføre en koncert med komponisten Birgit Løkke, Rudersdal Musikskole spille sammen med Århus Sinfonietta i Mette Nielsens debutkoncert eller tag børnene med til højtlæsningskoncert med Athelas Sinfonietta.

Med andre ord: En hel dag for musikskoleelever, deres familier og alle med interesse i samtidsmusik for børn.

Fri entré!

Hele dagsprogrammet

Kl. 13.30: Athelas for børn | Ligeti og Kurtag med de store ører. Højtlæsningskoncert for børn i alderen 6-10. Koncerten spilles af Athelas Blæserkvintet og varer ca. 35 min.

Kl. 15.00: Koncert for børn | Ligeti og Kurtag med de store ører. Højtlæsningskoncert for børn i alderen 6-10. Koncerten spilles af Athelas Blæserkvintet og varer ca. 35 min.

Kl. 16.00: Koncert med Frederiksberg Musikhøjskoles ”Bersærk” og Birgit Løkke. For store børn og voksne. Musikskoleelever uropfører værk af komponisten Birgit Løkke. Varighed: ca. 35 min.

Kl. 17.00: Århus Sinfonietta m.fl. | Portrætkoncert af Mette Nielsen. For store børn og voksne. Århus Sinfonietta, Usmfka-koret og elever fra Rudersdal Musikskole. Varighed: ca. 60 min.

Type
Festival
Koncert
Målgruppe
Børn
Forældre
Dato og Tidspunkt
4. juni 2017Kl. 17:00 til 18:00
Pris
100 kr. (70 kr. for studerende)