Filmfestival for børn og unge

BUSTER er Danmarks største filmfestival for børn og unge mellem 3-16 år, og den finder hvert år sted over 10 dage i september i en lang række biografer, kulturhuse og museer i København og hovedstadsområdet. BUSTER filmfestival viser et bredt udvalg af de bedste film fra hele verden og en billet koster altid kun 15 kr.

BUSTER tager film til børn og unge alvorligt og finder film, der kan være skæve, udfordrende, inspirerende, lærerig eller underholdende. Det er festivalens ambition at møde vores unge publikum i øjenhøjde med historier skildret ud fra deres synsvinkel, samt at præsentere dem for film og filmkulturer fra alle verdenshjørner.

Læs mere om Buster filmfestival

Kl. 10.00: Emo The Musical
Kan en emo-rocker og en kristen pige godt være kærester? Det får du svaret på i denne veloplagte musical om fordomme og grupperinger på en high school, hvor tro, håb og kærlighed får råt for usødet tilsat spandevis af uhøjtidelig humor og fængende toner. Romeo og Julie ville være døde af grin!

  • Instruktør: Neil Triffett
  • Sprog: Engelsk
  • Undertekster: Uden undertekster
  • Spilletid: 94 min.

Køb billet (for skoler). Almindelige festivalgængere kan købe billet i døren.

Kl. 12.00: Flygtninge
Flygtningekrisen har præget mediebilledet og den offentlige debat de senere år. Over to millioner flygtninge er vandret op gennem Europa, men hvad kan og skal vi i Danmark gøre for at hjælpe?

Kortfilmpakken giver indblik i livet som flygtning og åbner for en debat af den komplekse problematik. Hvordan er det at forlade sit hjem, uden at vide, om man nogensinde vil vende tilbage? Og hvordan føles det at ankomme til et fremmed land, hvor man håber på en bedre fremtid, men samtidig frygter at blive sendt retur? Vi kommer også forbi flygtningelejre uden for Europas grænser, hvor de unge forsøger at holde hovedet højt.

  • Undertekster: Engelsk
  • Spilletid: 1 time og 12 min.

Køb billet (for skoler). Almindelige festivalgængere kan købe billet i døren.

Type
Festival
Film
Målgruppe
Børn
Unge
Dato og Tidspunkt
10. oktober 2017Kl. 10:00 til 14:00
Sted
Performancesalen
Pris
15 kr. (købes i døren)