Tag familien med til filmvisning og fællesspisning for klimaet og naturen omkring os.

Sammen med filmfestivalen Buster inviterer vi hele familien på filmvisning og fællesspisning for klimaet og naturen omkring os. Vi viser den flotteste naturfilm fra de finske vidder og efterfølgende byder caféen på lækker OG klimavenlig vegetarmad for hele familien - så vi tør næsten godt love, at alle kan gå fra aftenen med både humøret og samvittigheden i top!

Om filmen
13-årige Emika og hendes fætter Antti deler en interesse for naturen. I 'Pigen i søen' tager de to os med til Saimaa-søen, i hver af årets fire årstider. Her kan man bade og fiske og sove under åben himmel. De to nyder at være i naturen og opleve årstiderne skifte. I efteråret kan man finde bær og svampe, og om vinteren kan man ligge i telt på den frosne sø. Sammen med Emika og Antti lærer vi om dyrenes og planternes liv. Hvordan overlever dyrene den iskolde vinter, og hvorfor skifter efterårsblade farve? Man må øve sig i at kende fuglenes sang og lære hvilke planter, der er spiselige og giftige. I naturen keder man sig aldrig, siger Emika, heller ikke når man sidder helt stille. Og hvis man er rigtig heldig, kan man måske få øje på verdens mest sjældne sæl, nemlig Saimaa-sælen.

Arrangementet præsenteres i damarbejde med KU.BE og er støttet af Frederiksberg Fonden og Frederiksberg Kommune.

Billetpris film inkl. fællesspisning:
Voksne: 100 kr. inkl. gebyr
Børn: 60 kr. inkl. gebyr

Billetpris film uden fællesspisning
25 kr./pers.
Køb billet uden fællesspisning her.


 

 

Type
Film
Spisning
Dato og Tidspunkt
25. september 2019Kl. 16:15