Hvordan skal Frederiksberg udvikle sig fysisk i de kommende år? Kom og hør mere om Kommuneplan 2017 og giv dit besyv med

Forslag til kommuneplan 2017 er i høring for tiden, og derfor inviterer Frederiksberg Kommune til borgermøde. Her kan alle interesserede se nærmere på forslaget og deltage i den høring, der er i gang til 17. april.

Aftenens program byder efter velkomsten på fire temacafeer med kommuneplanens hovedoverskrifter: byen i byen, livskvalitet i hverdagen, vidensbyen og klimabyen for fremtiden. Her drøfter deltagerne de skitserede planer for de kommende år. Senere er også samlet debat.

Forslaget til kommuneplan kan ses på frederiksberg.dk/kommuneplan. Alle høringssvar er velkomne på bbe@frederiksberg.dk senest 17. april.

Kommuneplanen skal vedtages endeligt i Frederiksberg Kommunalbestyrelse inden sommer.

Program

  • Velkomst v. Borgmester Jørgen Glenthøj
  • Forslag til Kommuneplan 2017 v. By- og Miljøudvalgsformand Jan E. Jørgensen
  • Introduktion til temacaféer  v. By- og miljødirektør Ulrik Winge
  • Temacaféer
  • Debat v. ordstyrer By- og Miljødirektør Ulrik Winge
  • Den videre proces og tak for i aften v. Borgmester Jørgen Glenthøj

 

Type
Debat
Målgruppe
Voksne
Dato og Tidspunkt
28. marts 2017Kl. 19:00
Sted
Performancesalen og PULS
Pris
Fri entré