Kreativ fordybelse, hygge og kolde øl

Har du prøvet at klippe en kollage? Hvis nej, så er det da nu du skal prøve det. Kom til Øl & Kollage. Her klipper du bare det første du finder i et af vores genbrugsblade og kan samtidig nyde en kold økologisk øl. Det behøver ikke være det store kunstværk. Sæt to ting sammen og så er der en kollage!

Hvis du har haft en lang arbejdsdag, kan det være rart at slå hjernen fra og klippe lidt. Det er hvad vi kalder alternativ afstresning.

Tag en ven i hånden og slå vejen forbi - eller kom alene, som du er. Så sætter vi jazzen på og lader snakken gå, imens der klippes og limes.

Vi sørger for blade og magasiner, så det er kun kreativiteten, der sætter grænser for din kollage. Du kan også bare droppe ind og drikke en øl eller sodavand og nyde det gode selskab.

Øl & Kollage er en månedlig event! Vi starter kl. 18.30 i cafeen og kollager løs til kl. 21.30.

Øl og Kollage arrangeres og afholdes af Cæcilie Pedersen og Catrine Knudsen fra KU.BEs Kulturcrew.

Type
Aftencafé
Dato og Tidspunkt
2. maj 2019Kl. 18:30
Sted
KU.BE - Caféen
Pris
Fri entré