Et stjernespækket bigband med internationalt format rammer Frederiksberg, når Esben Bay Big Band giver koncert 20. februar.

Et nyt stjernespækket bigband med internationalt format rammer Frederiksberg, når Esben Bay Big Band giver koncert i KU.BE 20. februar.

Bandet består af 18 musikere fra Danmark, Sverige, Polen og Litauen – en blanding af etablerede jazzprofiler og lovende talenter fra den nordiske og europæiske scene.

Bigbandet spiller udelukkende originalmusik komponeret og arrangeret af den danske saxofonist Esben Bay, der henter inspiration fra jazzlegender som Bob Mintzer, Gil Evans og Jim McNeely, men også trækker på kæmper som Thad Jones og Count Basie. Musikken forener moderne jazz med nordiske klange og fusionens energi.

I juli 2025 udgav Esben Bay Big Band debutalbummet “NEW LIMITS” digitalt og på vinyl. Albummet blev fejret med en udsolgt releasekoncert under Copenhagen Jazz Festival.

Til koncerten i KU.BE kan publikum glæde sig til numre fra albummet, nye kompositioner og uropførelser af helt friske værker.


 

Spis i KU.BE inden koncerten
Indled aftenen med lækker tapas i vores SPISE.STUE. Anretningen afhentes mellem kl. 16 og 19 ved forevisning af din billet i cafeen.

Med kød
Anderillette – cornichons
Serranoskinke – bagte tomater
Hvide bønner, portobello & persillepesto
Koldrøget laks rørt med friskost og krydderurter
Vesterhavsost og kompot
Ølandsbrød

Uden kød
Hvide bønner
Portobello og persillepesto
Koldrøget laks rørt med friskost og krydderurter
Vesterhavsost og kompot
Dagens to grønne serveringer
Ølandsbrød

Type
Koncert
Dato og Tidspunkt
Fredag 20. februar 2026Kl. 20:00
Sted
Performance
Pris
140 kr.